udnævnt embedsmand som repræsenterer sit county ved større anledninger; i Skotland: administrativ embedsmand og dommer i et county; i USA: valgt embedsmand med visse politimæssige og juridiske funktioner)., sherry sb sherry., she's fk she is el. she has., Shetland Shetlandsøerne; adj shetlandsk., shew = show., shibboleth sb kendingsord, løsen, kendetegn; (forslidt) slagord., shield sb skjold; skærm; (fig) forsvar, beskytter; vb beskytte, værge, skærme; dække (over)., shield bearer skjolddrager., shield law (am) lov om journalisters ret til kildebeskyttelse., shieling sb (dial) sæterhytte; sæter., I. shift vb skifte; flytte (to til, over på, fx shift the accent to another syllable); fjerne, omlægge; (uden objekt) forandre sig; forskyde sig ( fx the ballast has shifted); (om vind) slå om; T skynde sig; fjerne sig; (am) skifte gear; [shift for oneself] klare sig selv, sejle sin egen sø; [shift off] søge at unddrage sig; [shift on to] lægge (, flytte) over på ( fx shift the load on to the other shoulder); (fig også) vælte over på ( fx shift the burden of taxes on to the poor); [shift the blame on to sby] skyde skylden på en., II. shift sb forandring, omslag; forskydning ( fx a shift of accent); (mht arbejde) arbejdshold, skift; arbejdstid; T kneb, udvej, nødhjælp, list; (om tøj) enkel kjole uden talje; (glds) særk; [shift of clothes] skiftetøj; [get a shift on] få skub på; [make shift with sth] (let glds) klare sig med noget så godt man kan; [I must make shift without it] jeg må klare mig uden det., shifter sb (teat) maskinmand; T lurendrejer., shifting sands pl flyvesand., shift key (på skrivemaskine) skiftenøgle., shiftless adj doven, lad, uenergisk; ubehjælpsom., shifty adj upålidelig, uærlig, lusket., shikaree sb (indisk:) (indfødt) jæger, fører., shillelagh sb knortekæp., shilling sb (før 1971: 1/20 af et pund, inddelt i 12 pence; svarer i værdi til 5 newpence); [take the Queen's shilling] (glds) lade sig hverve, modtage håndpenge., shilling shocker knaldroman., shilly-shally vb ikke kunne bestemme sig, vakle; sb ubeslutsomhed., shim sb (tekn) mellemlæg, udfyldningsplade, underlagsplade., shimmer vb flimre, skinne (svagt); sb flimren., shimmy sb T chemise, undertrøje; (dans:) shimmy; (om bil) forhjulsvibrationer; vb vibrere., shin sb skinneben; vb sparke over skinnebenet; [shin up] klatre op ad (, i), entre op ad (, i); [shin of beef] okseskank., shinannagin = shenanigan., shinbone sb skinneben., shindig sb T fest, gilde; ballade., shindy sb T spektakel; [kick up a shindy] lave ballade., I. shine vb (shone, shone) skinne, lyse, stråle (with af); brillere; T (shined, shined) pudse ( fx he shined his shoes), polere, blanke; [shine at] være fremragende til; [shine up to] (am T) gøre kur til., II. shine sb skin, glans; solskin; S neger; [the coat had a shine at one elbow] frakken var blank på den ene albue; [get a shine put on one's shoes] T få sine sko pudset; [kick up a shine] S lave ballade; [take the shine out of (el. off) it] (let glds) tage glansen af det; [take a shine to] (am T) komme til at synes om, få sympati for., shiner sb S øje; blåt øje; shiners pl S penge., shingle sb tækkespån; småsten, rullesten; shinglet hår; det at shingle; (am: advokats, læges) skilt; vb tække med spån; (om hår) shingle; [hang out one's shingle] (am) åbne en praksis, nedsætte sig., shingles sb pl (med.) helvedesild., shiny adj skinnende, blank; blankslidt., ship sb (mar) skib, fartøj, (am T) luftfartøj, flyvemaskine, luftskib; vb (om varer) sende, forsende ( fx ship the goods by train); (med skib) afskibe, tage (, bringe) ombord, (om vand, årer) tage ind, (om mandskab) påmønstre, hyre, (uden objekt) tage hyre; [when my ship comes home] (svarer til) når jeg engang vinder i lotteriet; når jeg bliver rig; [ship the oars] (mar også) lade falde årerne, lægge årerne ud; [take ship] gå ombord; [ship a sea, ship water] (også) tage vand over., ship (sb-endelse; især:) -skab ( fx friendship); embede, stilling, rang som ( fx judgeship, vicarship); dygtighed som ( fx salesmanship)., ship biscuit beskøjt, skonrog., shipboard: [on shipboard] om bord (på et skib)., shipboy skibsdreng., ship-breaker skibsophugger., ship broker skibsmægler., shipbuilder skibsbygger., shipbuilding skibsbyggeri., ship chandler skibsprovianteringshandler., shiplap (beklædning af) profilerede brædder., shipmaster skibsfører., shipment sb indskibning, afskibning; forsendelse; (varerne:) ladning; parti, sending., shipowner sb reder., shipper sb befragter, afskiber, speditør., shipping sb shipping, søfart, skibsfart; skibe; afskibning; forsendelse., shipping articles pl forhyringskontrakt., shipping documents pl afskibningsdokumenter, afladedokumenter., shipping master forhyringsagent., shipping office forhyringskontor; rederikontor., shipping room (især am) pakrum., shipping trade (fællesbetegnelse for) rederi-, skibsmægler- og speditionsvirksomhed., ship's articles forhyringskontrakt., ship's biscuit beskøjt, skonrog., ship's boy skibsdreng., shipshape adj (mar) klart skib; (fig) i fin orden., ship's husband skibsinspektør., ships' stores pl skibsproviant., shipway bedding., shipworm (zo) pæleorm., shipwreck sb skibbrud, forlis; vb: [be shipwrecked] lide skibbrud, forlise., shipwright skibsbygger., shipyard værft., shire sb grevskab, amt., shirk vb skulke, skulke fra., shirker sb skulker., shirr vb (om tøj) rynke; (om æg) ovnstege (udslået, i en skål); sb rynkning., shirred adj rynket; med indvævet elastik; (om æg) ovnstegt (se shirr)., shirt sb skjorte; (især am) (dame)bluse; [in his shirt] i sin bare skjorte; [he would give you the shirt off his back] (fig) han ville forære dig sin sidste skjorte (dvs alt hvad han ejer og har); [keep your shirt on!] S tag den med ro! hids dig nu ikke op! [lose one's shirt] (fig) miste alt hvad man ejer og har; [put one's shirt on a horse] (fig) holde alle sine penge på en hest; [without a shirt to one's back] (fig) uden en øre på lommen., shirtdress skjorteblusekjole., shirtfront skjortebryst., shirting sb skjortestof., shirtsleeve skjorteærme., shirttail sb skjorteflig; adj (fig) ganske lille ( fx operation), lillebitte ( fx boy), ganske kort., shirtwaist (am) (skjorte)bluse., shirtwaist dress, shirtwaister skjorteblusekjole., shirty adj S vred, hidsig, arrig; prikken, sårbar., shit (vulg) vb (shitted, shitted el. shit, shit el. shat, shat) skide; sb (også om person) skid, lort; (sludder:) pis; S heroin; hash i blokform; [shit!] satans osse! [I don't care (el. give) a shit] jeg er skideligeglad; [get one's shit together] få styr på lortet; [the shit hits the fan] fanden er løs; [be in the shit] være ude at skide, sidde i lort til halsen; [shit oneself, shit one's pants] skide i bukserne; [scare (el. frighten) the shit out of him] gøre ham skideangst., shithead sb (am S) hashryger; (neds) dum skid., shitless adj: [be scared shitless] være skidebange., I. shiver (let glds) sb stump, splint; vb splintre; [smash to shivers] slå til pindebrænde., II. shiver vb ryste, skælve; (mar: om sejl) leve; sb gys, gysen, kuldegysning; [it sent shivers down my back (el. spine)] det fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig., shivery adj skælvende, kold; forfrossen; rædselslagen, uhyggelig., shlock, shmuck se schlock, schmuck., I. shoal sb sværm, stime; shoals pl (også) masser; vb svømme i stimer., II. shoal adj grundt (om vand); sb grund (i vand), grundt sted, pulle; vb blive mere og mere grundt (om vand)., shoaly adj fuld af grunde., shoat sb (am) gris., I. shock sb stød, rystelse, forargelse, chok; (tekn) støddæmper; vb støde, ryste, chokere, forarge., II. shock sb (af neg) hob, trave; (om hår) tæt, filtret, uredt hår, manke; vb sætte neg sammen., shock absorber støddæmper., shocker sb gyser, knaldroman; [he is a shocker] han er rædselsfuld., shock-headed adj med uredt, filtret hår., shocking adj chokerende, rystende, forfærdelig; rædselsfuld dårlig, elendig., shock treatment chokbehandling., shock troops pl stødtropper., shock wave lufttrykbølge (fra sprængning)., shod præt og pp af shoe., shoddy sb kradsuld; adj billig, tarvelig; uægte, prangende., I. shoe sb sko; dupsko; bremsesko; (elekt) slæbesko; [shake in one's shoes] ryste i bukserne; [I should not like to be in your shoes] jeg ville nødig være i dit sted; [another pair of shoes] (fig) en ganske anden sag; noget helt andet; [know where the shoe pinches] vide hvor skoen trykker; [wait to step into dead men's shoes] vente på at en anden skal dø for at overtage hans stilling el. formue., II. shoe vb (shod, shod) sko, beslå., shoeblack skopudser., shoehorn skohorn., shoelace skobånd, snørebånd., shoemaker skomager., shoeshine skopudsning., shoestring skobånd; adj drevet med meget små midler; meget lille ( fx budget); (am) lang og tynd; [on a shoestring] med meget små midler., shoe tree læst, skostiver., shog vb S traske., shone præt og pp af shine., shoo (Sch-lyd, hvormed høns etc kyses bort); vb kyse (bort), genne., shook præt af shake., I. shoot vb (shot, shot) skyde, afskyde, affyre; kaste, slynge ( fx be shot out of a car); (ud)sende ( fx the sun shoots its rays; shoot a glance at sby); (af vogn) tippe, aflæsse ( fx rubbish); (fot) fotografere, filme, optage; (uden objekt) skyde, fotografere (etc); fare (af sted), jage, pile; (om jæger) jage, gå på jagt; (bot) skyde, spire frem; S (om narkoman) tage et skud; være på sprøjten; (am) slå (med terninger); [have shot one's bolt] se bolt; [shoot the breeze] S snakke, sludre; [shoot craps] (am) spille terninger; [shoot the cat] kaste op; brække sig; [I'll be shot if it isn't true] jeg vil lade mig hænge hvis det ikke er sandt; [shoot the moon] S flytte uden at betale husleje; [shoot the rapids] fare ned over strømfaldene; (fig) kaste sig ud i noget farligt; [shoot no rubbish] (på skilt:) aflæsning af affald forbudt; [shoot the sun] tage solhøjden; [shoot the works] S vove den højeste indsats (i spil), sætte alt på ‚t bræt; [ forb med præp, adv] [shoot at] skyde på; T sigte mod, stræbe efter; [shoot away] skyde løs; skyde (ammunitionen) op, bortskyde; [shoot down] skyde ned; (fig) bremse; tage gassen af; nedgøre; [shoot from the hip] skyde fra hoften; [shoot off one's mouth (el. face)] S bruge mund; [shoot out] rage frem; stikke ud, stikke frem; føre ud; skyde ud; T smide ud; affyre ( fx a stream of curses); [shoot it out] adgøre det ved en ildkamp; [shoot up] skyde op ( fx a flame shoots up), skyde i vejret ( fx the child shoots up); skyde løs på; terrorisere (ved skyderi) ( fx a village); S tage (stof) intravenøst., II. shoot sb jagtselskab, jagtdistrikt; (bot) skud; se også chute., shooter sb jæger; skydevåben, 'skyder'., shooting sb jagt, jagtret; adj jagende ( fx pain)., shooting affray skyderi; ildkamp., shooting boots pl jagtstøvler., shooting box jagthytte., shooting brake stationcar., shooting distance skudhold., shooting gallery skydebane., shooting iron S skydevåben, 'skyder'., shooting range skydebane., shooting script (film) drejebog; optagelsesplan., shooting star stjerneskud., shooting stick jagtstol., shooting war "varm" krig, rigtig krig (mods kold krig)., shoot-out sb afgørende ildkamp., shoot-up sb skyderi., shop sb butik, forretning; værksted; vb gå i butikker; S forråde, stikke; [all over the shop] over det hele; [shop around] forhøre sig om priser og kvaliteter i forskellige butikker; indhente tilbud; [come to the wrong shop] gå galt i byen; [keep a shop] have en butik; [keep shop for sby] T passe butikken for en; [talk shop] drøfte snævert faglige spørgsmål, 'snakke fag'; se også shut (up)., shop assistant ekspedient, ekspeditrice, kommis., shopfitter butiksmontør., shop floor værkstedsgulv; [the shop floor] 'gulvet'., shopgirl ekspeditrice., shopkeeper detailhandler, handlende; (neds) kræmmer ( fx a nation of shopkeepers)., shoplifter butikstyv., shoplifting butikstyveri., shopman detailhandler, handlende; ekspedient., shopper sb kunde; indkøbstaske; (am) bærepose; [shoppers] (pl) (også) folk på indkøb; [shopper trolley] indkøbsvogn., shopping sb indkøb (også om det indkøbte); [go shopping] gå på indkøb, gå i butikker., shopping bag indkøbstaske; (især am) bærepose; [wheeled shopping bag] indkøbsvogn., shopping bag lady posedame., shopping book kontrabog., shopping cart (am) indkøbsvogn., shopping centre butikstorv, forretningscenter., shopping list indkøbsliste, huskeseddel; (fig) ønskeseddel., shoppy adj butiks-; faglig, som drejer sig om faglige emner., shopsoiled adj falmet, smusket, let beskadiget (ved at have været udstillet); (fig) forslidt ( fx clich‚)., shop steward (fagforenings) tillidsmand (på arbejdsplads)., shop talk faglig snak, fagsnak., shopwalker inspektør (i stormagasin)., shopwindow udstillingsvindue., shopworn = shopsoiled., I. shore sb støtte, skråstøtte; vb: [shore (up)] støtte, afstive., II. shore sb kyst; strand; bred; [on shore] i land, til lands; på grund., shore bird strandfugl., shore fast fortøjningstrosse., shore lark (zo) bjerglærke., shore leave landlov., shoreline kystlinie., shore patrol (am) kystpoliti., shoreward mod kysten., shore weed (bot) strandbo., shorn pp af shear., I. short sb (film:) kortfilm, forfilm; (elekt) kortslutning; (fon etc) kort vokal, kort stavelse; (ved fiskeri) undermålsfisk; (merk) baissist., II. short adj kort, kortfattet, kortvarig; lille (af vækst); kort for hovedet, brysk; for kort ( fx I can't tie the knot, the string is short); kneben, (for) knap ( fx measure, weight); utilstrækkelig forsynet; (om metal) skør, sprød; (om kage) sprød; (om drik) stærk, ikke opspædt; adv brat, pludselig ( fx stop short); (se også vb: I. cut, I. fall, I. run, I. sell, I. stop og ndf: come (, go) short of); [ forskellige forb] (se også vb, fx cut, sell, og på alf plads); [many goods are short] der er knaphed på mange