of a great battle), scene; T miljø ( fx the drug scene); 2. scene (dvs optrin, skænderi) ( fx it was a painful scene; domestic scenes; don't make a scene!); 3. (teat, film) scene ( fx Act III, scene 4); dekoration, kulisse; 4. (fig) sceneri, billede, syn ( fx the boats in the harbour made a beautiful scene; an idyllic scene); [the scene of action] stedet hvor det foregår, skuepladsen, kamppladsen; [behind the scenes] (også fig) bag kulisserne; [the scene is a restaurant] scenen forestiller en restaurant; [the scene is laid in France] handlingen foregår i (el. scenen er henlagt til) Frankrig; [that is not my scene] T det er ikke min kop te; det er ikke lige mig; [on the scene] på stedet (hvor det sker el. skete); [then the police appeared on the scene] så viste politiet sig på arenaen (el. skuespladsen); [set the scene] (fig) give en introduktion; ridse baggrunden op; [set the scene for] lægge op til, lægge grunden til; berede vejen for; [steal the scene] (fig) stjæle billedet., scene painter teatermaler., scenery sb sceneri, landskab; (teat) kulisser, sceneri., scene shifter (teat) maskinmand., scenic adj scenisk, teater-; (mht natur) landskabelig ( fx beauty), malerisk; sb naturfilm; [scenic railway] lilleputbane (dvs forlystelse)., scent vb lugte, spore, vejre, få færten af; (komme parfume på:) parfumere; sb lugt, duft; (kosmetik:) parfume; (ved jagt og fig) spor; (jagthunds) sporsans, (fig også) flair, 'fin næse'; [put (el. throw) sby off the scent] bringe (el. lede) en på vildspor; [on the scent] på sporet; [on the wrong scent] på vildspor., scent bag lugtepose; (zo) duftkirtel., scent bottle lugteflaske., scented adj duftende, parfumeret., scent gland (zo) duftkirtel., sceptic sb skeptiker, tvivler., sceptical adj skeptisk., scepticism sb skepsis, skepticisme., sceptre sb scepter; vb udstyre med scepter., sceptred adj scepterbærende., schedule sb program, plan, skema, (jernb) fartplan, køreplan; (liste etc) fortegnelse, tabel, liste, (parl: til lov) tillæg (især: med fortegnelse over love der ophæves ved den pågældende lov); vb planlægge, fastsætte ( fx the scheduled time), (jernb) opføre i køreplanen; udfærdige liste over, opføre på liste; [according to schedule] planmæssigt; [ahead of schedule] før den planmæssige (el. fastsatte) tid; [behind schedule] forsinket; [scheduled to leave at 2 p.m.] skal afgå efter planen kl. 14., scheme sb plan ( fx we must work out a scheme for the housing of the refugees); projekt, ordning ( fx pension scheme), orden, system ( fx scheme of philosophy), arrangement; (neds) intrige, lumsk plan; vb planlægge, lægge plan(er) for; (neds) intrigere, smede rænker; [colour scheme] farvevalg, farvesammensætning; [rhyme scheme] rimskema; [scheme of things] verdensorden., schemer sb (neds) rænkesmed., scheming adj rænkefuld, intrigant, beregnende., schism sb splittelse, kirkestrid., schismatic adj skismatisk, splittet., schist sb (geol) skifret bjergart; [mica schist] glimmerskifer., schizocarp sb (bot) spaltefrugt., schizogenesis sb formering ved spaltning., schizoid adj skizoid., schizophrenia sb (med.) skizofreni., schiz(z)i adj (am S) skizofren., schlepp (am T) sb skvat; vb slæbe; traske., Schleswig Slesvig., schlock (am T) adj smagløs, billig, tarvelig; sb bras, juks., schmaltz sb T sentimentalt sludder; sentimental musik., schmuck sb (am T) tåbe, nar; (dum) skid., schnapps sb snaps., schnorkel sb snorkel., scholar sb lærd; videnskabsmand (inden for et humanistisk fag); student med stipendium; (i skole) elev, discipel; [he is a good German scholar] han er dygtig i tysk; [I am no scholar] jeg er ikke en studeret mand., scholarly adj lærd, videnskabelig., scholarship sb (humanistisk) videnskab; videnskabelig dygtighed, lærdom; viden, kundskab; (penge:) stipendium, legat., scholastic adj skolemæssig, skole-; spidsfindig; (filos) skolastisk; sb skolastiker., scholasticism sb (filos) skolastik; (neds) pedanteri., scholiast sb kommentator., I. school sb skole; (ved universitet, omtr) fakultet, faggruppe; vb lære, opøve, skole; [leave school] gå ud af skolen, ophøre med sin skolegang; [teach school] (am) være lærer(inde); [ forb med præp] [after school] efter skoletid; [life at school] skolelivet; [we were at school together] vi var skolekammerater; [edition for schools] skoleudgave; [inspector of schools] undervisningsinspektør, skolekonsulent; [go to school] gå i skole; [be sent to school] blive sat i skole., II. school sb stime (af fisk); vb stime; [the fish are schooling] fiskene stimer., school attendance skolegang., school board skolekommission., school council elevråd; (i Skotland omtr =) skolenævn., school crossing patrol (ældre) mand med stopskilt der hjælper skolebørn over gaden; (svarer til) skolepatrulje., school day skoledag; school days pl (også) skoletid., school divine skolastisk teolog., school fee skolepenge., schoolfellow skolekammerat., schoolgirl skolepige., schoolgirl complexion ungpigekulør., schoolhouse skole(bygning); (ved nogle kostskoler, hvor rektor har elever boende hos sig) rektors hus., schooling sb undervisning, skolegang., school inspector undervisningsinspektør, skolekonsulent., school keeper skolebetjent., school leaver elev der går ud af skolen; dimittend., school-leaving age den alder hvor skolepligten ophører., school-leaving exam afgangseksamen., schoolman (hist., filos) skolastiker., schoolmarm T skolefrøken, lærerinde., schoolmaster skolelærer., schoolmate skolekammerat., schoolmistress lærerinde., school readiness skolemodenhed, skoleparathed., schoolroom skolestue, klasseværelse., school safety patrol skolepatrulje., Schools Council (rådgivende udvalg vedrørende eksaminer)., schooner sb (mar) skonnert; stort sherryglas; (am, austr) stort ølglas., schottische sb schottisch (en dans)., schuss sb styrtløb (på ski); lige bane; vb løbe styrtløb (ned ad)., sciatic adj hofte-., sciatica sb (med.) ischias., science sb (natur)videnskab; (i sport) teknik., science fiction fremtidsromaner (skrevet over videnskabelige opdagelser)., scientific adj videnskabelig; (fig) efter videnskabelige principper, metodisk., scientist sb videnskabsmand., sci-fi fk science fiction., scilicet adv (lat) nemlig., scilla sb (bot) scilla., Scilly: [the Scilly Islands (el. Isles)] Scillyøerne., scimitar sb (orientalsk) krumsabel., scintilla sb: [not a scintilla of] ikke antydning (el. spor el. skygge el. gnist) af., scintillate vb gnistre, funkle, tindre., scintillation sb funklen, tindren., scintillation counter (fys) scintillationstæller., sciolism sb halvstuderthed., sciolist sb halvstuderet røver., scion sb podekvist; (fig) skud, ætling., scissors sb pl saks; [a pair of scissors] en saks., SCLC fk (am) Southern Christian Leadership Conference., sclerosis sb sklerose, forkalkning., sclerotic adj hård, fortørret, sklerotisk; forkalket; sb senehinde (i øjet)., scoff vb spotte; T guffe i sig; sb spot; T mad; [be the scoff of] være til spot for., scold vb skænde, skælde, skænde på; sb rappenskralde., scoliosis sb rygskævhed., scollop = scallop., sconce sb lampet, lyseholder; (del af lysestage:) lysepibe; (ved Oxford univ.) bøde; S hoved, isse; vb idømme bøde., scone sb bolle, blød kage., I. scoop sb øse(kar), ske, skuffe; kulskovl; iscremeske; (earth scoop) muldsluffe; T kup; journalistisk kup., II. scoop vb udhule, grave ( fx a hole in the ground); øse ( fx scoop out the water); (mus.) kure; T hugge, score; snuppe (før de andre); komme først med (fx en nyhed), komme før (fx en konkurrent); [scoop the other papers] bringe en nyhed etc før de andre blade; [scoop the pool] vinde (el. snuppe) hele gevinsten., scoot vb T (spøg) fare (af sted), pille af, stikke af., scooter sb løbehjul (legetøj); (motor scooter) scooter., scope sb spillerum, frihed; omfang, rammer ( fx outside the scope of the book); område; rækkevidde, (om person) (åndelig) horisont ( fx beyond the scope of his understanding), spændvidde; (om skydevåben) skudvidde; (am også) kikkert(sigte); (mar) længde ( fx the scope of a cable); [he has free scope] han har frie hænder; [the scope of his activities] hans virkefelt., scorbutic adj lidende af skørbug; sb skørbugspatient., scorch sb svide, brænde; svides, blive forbrændt; S skyde en rasende fart, fræse af sted; sb sveden plet; S hurtig tur; [the scorched-earth policy] den brændte jords politik., scorcher sb brændende varm dag; bidende spot, kritik; S bilist (, cyklist) som kører meget hurtigt., I. score sb 1. ridse, hak, mærke, (i blok) kærv, (glds: som taltegn på karvestok) streg; 2. regnskab; (i sport) score, stilling; pointsregnskab, pointtal, points; 3. (fig) skarpt svar, hib ( fx it was not meant as a score against you); 4. (mus.) partitur; 5. snes; [go off at (full) score] have fuld fart på fra begyndelsen; [by scores, by the score] i snesevis; [it would be a great score if] det ville være en stor gevinst (el. fordel) hvis; [the score is 3-2] det står 3-2; [keep the score] holde regnskab; [know the score, know what the score is] (fig, am) vide hvordan sagerne står, vide hvordan det forholder sig; [make scores off sby] S skære en ned; se også II. score: score off; [on that score] hvad det angår; [on the score of] på grund af; [what's the score on ...?] (am) hvordan forholder det sig med ...? [pay off (el. settle) an old score] afgøre et gammelt mellemværende, gøre et gammelt regnskab op; [run up a score] tage på kredit., II. score vb 1. ridse, lave hak (, mærke) i ( fx a kitchen table scored with knife cuts); 2. slå streg under ( fx a word), strege ind ( fx a book); 3. (i sport) score, vinde (points, mål), (også fig) notere ( fx a hit en træffer, a victory), vinde ( fx an advantage); 4. (mus.) udsætte ( fx scored for violin and piano); 5. (am) bedømme (opgaver); kritisere skarpt; 6. (uden objekt) score, (fig) have held med sig, have succes; S skaffe stof, købe narkotika; komme i seng med; [score off him] dukke ham, skære ham ned, være vittig på hans bekostning; [score out] strege ud; [score over sby] få et forspring for ‚n, have overtaget over ‚n., scoreboard sb pointstavle., scorecard regnskabskort for kricketkamp; (i golf etc) scorekort., scorer sb regnskabsfører, regnskab, regnskabsblok; (mål)scorer., scoria sb (pl scoriae) slagge., scorification sb slaggedannelse., scorify vb forvandle til slagger., scoring sb scoring (etc, cf II. score); (mus.) instrumentering., scorn vb foragte, håne; afvise med foragt ( fx scorn his help); sb foragt, hån; [scorn lying] holde sig for god til at lyve; [think scorn of] foragte, se ned på; [put to scorn] beskæmme; [laugh to scorn] udle, hånle ad., scornful adj hånlig., Scorpio (astr) Skorpionen., scorpion sb skorpion., scorpion fly skorpionflue., I. scot sb: [pay one's scot and lot] tage sin del af byrden., II. Scot sb skotte., I. Scotch adj skotsk; sb skotsk; skotsk whisky., II. scotch vb såre, uskadeliggøre; knuse, slå ned ( fx a conspiracy); aflive ( fx a rumour); gøre ende på., III. scotch sb, vb bremse., Scotchman sb skotte., Scotch mist regntykning., Scotch pine (bot) skovfyr., Scotchwoman sb skotsk kvinde, skotte., scoter sb (zo) sortand., scotfree adj helskindet, uskadt, ustraffet; [go scotfree] slippe helskindet fra det, gå fri., Scotia Scotia, Skotland., Scotland Skotland; [Scotland Yard] (hovedstation for Londons politi)., scotoma sb skotom, plet i synsfeltet., Scots sb, adj skotsk., Scotsman sb skotte., Scott interj: [Great Scott!] du store kineser!, Scotticism sb skotsk udtryk., Scottish adj skotsk., scoundrel sb slyngel, skurk., scoundrelly adj skurkagtig., scour vb 1. skure; rense; 2. skylle; udvaske, bortvaske; 3. gennemstrejfe, gennemkrydse, gennemsøge., scourge sb svøbe, plage; vb piske, svinge svøben over, plage., Scouse sb person fra Liverpool; Liverpooldialekt., Scouser sb T person fra Liverpool., I. scout sb spejder ( fx boy scout; talent scout); (i Oxford) kollegietjener; vb spejde, udspejde; [he is a good scout] (am) T han er en flink fyr; [be on the scout for] være på udkig efter., II. scout vb afvise med foragt; håne., scout car (mil.) opklaringsvogn; (politi)patruljevogn., scoutmaster tropsleder (i spejderkorps)., scow sb pram, lægter., scowl vb skule; sb vredt (, skulende) blik., scrabble vb kradse, bemale; sb (et krydsordsspil); [scrabble about for] rode efter, famle efter., scrag sb radmagert (el. knoklet) menneske; (af kød) halsstykke; S mager hals, 'fuglehals'; vb dreje halsen om på, hænge, kværke; T tage (‚n) i krebsen., scraggly adj (am) pjusket, tjavset ( fx beard); ujævn, knoldet ( fx path)., scraggy adj tynd, radmager., scram interj S skrub af!, scramble vb klatre; fare af sted; (flyv) gå på vingerne i en fart; (tlf etc) forvrænge (meddelelse) ved hjælp af kryptoforsats; sb kravlen; slagsmål, virvar, vildt kapløb; [scrambled eggs] røræg; [scramble for] gramse efter; kaste sig ud i et vildt slagsmål om; [scramble to one's feet] komme på benene i en fart., scrambler sb (tlf etc) kodeforsats, kryptoforsats., scran sb (mad)rester, affald., I. scrap sb stump; lap; affald; scraps pl (også) rester, levninger, (af smeltefedt) fedtegrever; (til scrapbog) udklip; vb kassere, udrangere, (fx om skib) ophugge; [a scrap of paper] (ironisk om traktat) en lap papir; [not a scrap] ikke en smule., II. scrap T sb (mindre) slagsmål, skænderi; vb slås; skændes, mundhugges., scrapbook sb scrapbog, udklipsbog., scrapdealer sb produkthandler., I. scrape vb skrabe; kradse; (på violin etc) gnide; (om penge) skrabe sammen med møje og besvær; (pinch and scrape) spinke og spare; [scrape acquaintance with] skaffe sig bekendtskab med; [scrape along] lige klare sig; [scrape the barrel] (fig) skrabe bunden; [bow and scrape] bukke og skrabe; [scrape a (bare) living] ernære sig kummerligt, bjærge føden; [scrape up]